Bliv frivillig
Vær med til at skabe det hjemlige miljø på Afdeling for Lindring, der giver trygge rammer til døende og deres pårørende.
Du bliver en del af et team af andre frivillige, der alle bidrager på hver deres måde med nærvær og hygge. Nogle tager på rundt på stuebesøg, hvor de har god tid til at tale om stort og småt. Andre klarer ærinder, serverer en ekstra kop kaffe eller går en tur i haven med borgeren.
Uanset om du elsker at pynte op til jul og påske, afholde hyggelige arrangementer eller vil sørge for at vande blomster i hverdagen – så kan du skabe gode oplevelser for borgeren og deres pårørende.
Vil du skabe gode stunder i den sidste tid?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan du bliver frivillig på Afdeling for Lindring.
Kontakt
Maiken Ann Kjærulff
Frivilligkoordinator